Dårlig sigtbarhed forhindre Forsvaret i at finde endnu en granat

22. juli 2018

Efter dages forgæves dykning ved stranden ved Lille Kulgab er det ikke lykkes Søværnets Minørtjeneste og lokal ekspert, at lokalisere den granat, som en havsvømmer så i vandet ud for stranden torsdag eftermiddag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Når sigtbarheden vender tilbage i vandet, vil den Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste kontakte Søværnets Minørtjeneste, så de kan vende tilbage og fjerne granaten.

Stranden ligger i nærheden af Melbylejren, der har været brugt af forsvaret i 100 år helt frem til 2003. Blandt andet som skydeterræn efter 2. verdenskrig, så det er ikke første gang, at Søværnets Minørtjeneste lægger vejen forbi - og sikkert ikke sidste.

Det er faktisk ikke så ualmindeligt at der dukker granater op fra anden verdenskrig. Når det sker, kommer Forsvaret, og vurderer om det, der nu er dukket op, kan transporteres væk eller skal sprænges på stedet.