JA - og her kommer 10 gode tips til vinter UV-Jagt!

1. Vælg den rigtige tykkelse på våddragt.

Tykkelsen på dragten bør være mindst 7 mm. Se en række bud på "vintervåddragter". Den skal sidde godt til og med integreret hætte. Du kan med fordel  investere i ”long-john” underdel for ekstra isolering ved overkroppen. Se en række bud på "vinterdragter".

Overvej eventuelt at få en skræddersyet fra POLOSUB, der også leverer våddragter i 9 mm. Polosub perfekt fit gør dig i stand til at tilbringe dagen i vandet, selv i de koldeste måneder og steder. 

2. Hold hoved & ansigt varmt.
Et gammel ordsprog siger: "Hold hoved koldt". Ikke i den her forbindelse :-) Med en integreret hætte, så er du  dækket et stykke hen ad vejen. Dit ansigt er imidlertid altid det mest udsatte. Du kan med fordel investere i en neopren-underhætte for ikke at få en sur oplevelse. Tag gerne en varm hue med til når du kommer op.

3. Smid handskerne.
Og på med lufferne. Ved de lave temperaturer kan du opleve, at det er svært at holde sine fingre varme i traditionelle handsker. Du anbefales, at investere i et par neoprenluffer (3-finger-handsker). De holder det væsentligt bedre på varmen, selv om de er mere uhandige end de traditionelle 5 finger handske.

4. På med de tykke sokker.
Her har du valg: Et par 7mm eller 9 mm tykke sokker. Bemærk at fodlommen skal passe til sokken. Fodlommen må ikke stramme, for så mister du isolationen fra de ekstra millimeter.

5. Godt begyndt er halvt fuldendt.
Det her burde være indlysende. Hvordan er vejret? Svar| Du kan finde alle informationer her på www.havfisk.dk.Tjek DMI's informationer om havet - om vind, strøm og bølgehøjde.

Tjek eventuelt også den norske Yr.no - en vejr norsk database med det danske vejr - der er præcis og overskuelig.

Madplan - hvorfor nu det!

Udover at du føler dig oppustet, stoppet og har kvalme, så har du sikkert oplevet at få brækfornemmelser når du svømme i kolde bølger. Dertil er det heller ikke sjovt, at have lavt blodsukker og/eller være dehydreret. I artiklen på www.havfisk.dk gives et par simple erfaringsbaseret tips, der ikke garanterer ubehag - men som handler om den rigtige ernæring til en god undervandssjagt. Læs meget mere her!

6. Tjek SPOTKORT og planlæg inden du kører afsted.
Find det rigtigt SPOT for jagten. Jagten skal være sammen med en god makker, hvor I vælger et spot, der passer jeres begge erfaringer. Det er under alle omstændigheder en god idé at udvælge et spot, hvor det er nemt at komme hurtigt op af vandet og hen til bilen.

7. Kun en tåbe frygter ikke havet...

Sådan sagde man i tidligere tider. Mindre kan også gøre det men her er et par gode tips:

1) Hvis du dykker om natten, er det vigtigt at have en god lygte med. Inde ved land markerer I, hvor I er gået i vandet.


2) Tjek op på dit udstyr i god tid. Lap eventuelle huller. Se videoen: Har du fået en revne eller hul i dine sokker eller dragt, så kan de klares med denne neopren lim og teknik!

Et lille hul i sokken eller handsken medfører, at den ikke har nogen isolerende værdi.

8. Tag dragten på hjemmefra.

Tag dragten på hjemme i badeværelset. Praktisk neopren overtræk til bilsædet, så man kan sidde i bilen iført våd våddragt. Især praktisk om vinteren efter et koldt dyk.  

9. Under Jagten - kend dig selv!
1)Tag det roligt, træk vejret stille igennem snorklen og vent med at lade harpunen og påbegynde jagten, indtil du er tilvænnet det kolde vand. 

2) Urin der cirkulerer i dragten vil nedkøles meget hurtigt og dermed nedsætte dragtens isoleringsværdi. Er du en herre, så overvej, at montere en pissette på våddragtendragt.

3) Hvis du begynder at klapre med tænderne, eller motorikken er nedsat, så er det de første tegn på nedkøling.


10. Når du kommer op!
Tag hurtigt varmt tøj på, da 70-80% af kroppens varme forsvinder ud igennem toppen af hovedet og overkroppen. Efterfølgende er det vigtigt at pakke sig ordenligt ind, så varmen kommer naturligt. Tag handsker og tykke sokker på, og lad så opvarmningen komme indefra tilsat en god kop varm kakao eller kaffe.

Sidste - men ikke mindst, så er sigten oftes meget bedre om vinteren når algeopblomstringen er lav. Men fiskene er trukket på dybere vand, så det kræver ofte, at du har båd for at komme ud på de interessante vrag (læs artiklen: "Undervandsjagt på vrag er en særlig form for jagt") og lokationerne som muslingebanker og hulesten.

Nyhedsbrev fra Havfisk.dk

Toolmaster.dk - Hjemmesider, webshops, søgemaskineoptimering, referencer & CMS hosting