Dragten

En klassisk undervandsjagt dragt består af en anorak overdel med fast hætte og en løs buks som enten går til lige under brystet (High waist) eller over skulderne (Long John). High Waist bukser giver mere frihed til at trække vejret, mens Long John bukser er varmere på overkroppen hvor man afgiver/taber mest varme.

Pasform

Da man ikke skal fryse under jagten, har tykkelsen af dragten og pasformen afgørende betydning for om man får en god oplevelse.

Dragten bør sidde så tæt til kroppen at vandudskiftningen er minimal og om muligt ikke eksisterende. Dragten skal dog ikke sidde så stramt at den hæmmer ens åndedræt.

Undervandsdragter kan enten fås i 6-7 "Standard" størrelser, som passer de fleste, da neoprenen som dragten er lavet af, kan strække sig en del og dermed slutte tæt til kroppen. Men såfremt man ikke kan passe en standarddragt, så kan man også få målsyede våddragter som passer perfekt.

Valg af dragttykkelse

- Hvis vandet er under 10 grader kan en 7 mm dragt anbefales

  (Normalt i perioden november til og med april)

- Hvis vandet er varmere end 10-12 grader så kan en 5 mm dragt benyttes.

   Hvilket oftest er i perioden maj til og med oktober)

- Hvis vandet er koldere end 5-6 grader kan en 9-10 mm dragt være nødvendigt, eller en kombination af 7 og 9 mm dragtdel.

- Tyndere dragter som f.eks 3 mm er til korttidsbrug i danske farvande på højsommeren, men primært egnet til brug i vand varmere end 20-22 grader.

 

Påtagning af dragt

 Når du påtager en dragt med open cell inderside, skal du huske at bruge godt med glidemiddel i dragten. Glidemidlet kan være en let opløsning af PH neutral hudvenlig sæbe eller vandopløselig hudcreme. Undgå olier da det samler snavs og gør indersiden slimet.

 

Aftagning af dragt

Brug aldrig vold ved aftagning af dragt. Lad dragten arbejde for dig. Hold i neoprenen med fladt greb og helst i nylondelen, eller kan du lave huller i neoprenen. Skulle du komme til at lave huller i dragten, så frygt ikke, den kan relativt let repareres med neoprenlim og evt. lidt sytråd

 

Reparation af dragt

Følgende Video viser hvordan man limer en itureven dragt sammen. Man behøver ikke at forstærke indersiden med det viste neotape, men det er en mulighed. Brug kun rigtig neoprenlim. Brug ikke AquaSure eller lignende "hultættere"

Toolmaster.dk - Hjemmesider, webshops, søgemaskineoptimering, referencer & CMS hosting