Anmeldelse af dykkerur OMER UP-X1

 

Tue Kappel

Som fridykker og undervandsjæger er det ikke strengt nødvendigt at have et dykkerur. Man kan klare sig helt fint uden at vide præcis hvor dybt man har været, eller hvor lang tid man har været nede.

Som Flaskedykker derimod er disse fakta dødsens alvor, i forhold til dekomprimering osv. Derfor, og fordi flaskedykning er en ”stor” sport, findes der ganske mange dykkerure til flaskedykkere, med utrolig mange funktioner. Funktioner som fridykkere ikke har brug for (deko-alarm, luftblandinger,etc.)

Disse funktioner betaler man for, og det kan føles lidt fjollet, når man aldrig bruger dem.

Derfor er det med åbne arme man modtager et ur som UP-X1. Det rammer nemlig lige ned i vores målgruppe, ved ”kun” at have de funktioner som fridykkere har brug for. Og en pris der matcher. På den måde tager det arven op fra Aeris F10, der i den grad også er et ”value-for-money” dykkerur. Disse to ure er hermed bejlere til det samme marked, og jeg vil i det følgende tillade mig at sammenligne features fra det ene, med det andet.

 

Undertegnede er fridykker med 5 års erfaring i sporten, samt træner i Københavns Fridykker Klub. Indimellem deltager jeg i dybde- og pool-konkurrencer.

Det er med denne baggrund jeg vil prøve at give en anmeldelse af uret.

 

OMER UP-X1 er et af produkterne i OMER’s serie med produktbetegnelse ”UP”-xx, der er opstået i et samarbejde mellem 3 parter: OMER, den legendariske italienske fridykker Umberto Pelizzari, og MOMODesign(kendt fra bil-tuning/styling). Serien indeholder også en ny type næseklemme, finner, etc.

 

Design:

OMER UP-X1 er sort plastic, med blank metal-bagside. Yderst på uret er påskruet to felter af kulfiber(imitation?), som en slags beskyttelse mod stød og slag.

Designet er i hovedtrækkene friskt og frækt, og det er faktisk et af de få dykkerure jeg kunne finde på at gå med til hverdag; men jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved kulfiber som materialevalg. Kulfiber er et materiale der er kendt for fleksibilitet, brudstyrke og lethed, IKKE for modstandsdygtighed mod slag og ridser. Der er desværre gået slemt mode i at bruge kulfiber-finish på alt der skal se lidt futuristisk ud, bare se på cykel- og bil-verdenen.

Jeg kan blive bange for at OMER UP-X1 kan komme til at se lidt kedeligt ud efter nogle måneders brug, men det må tiden vise.

 

Knapper er store, nemme at finde, nemme at trykke ind, selv med tykke handsker.

Der er ikke nogen ”klik”-følelse i selve knapperne, så man ved ikke om man har trykket hårdt nok uden at kigge på uret. Dette trækker lidt ned for mig. Til gengæld virker knapperne til at kunne tåle nogen tæsk, uden at gå i stykker.

 

Remmen, udført i sort gummi, er flot integrereret i formsproget, men kan stadig skiftes ud, et ret fint træk ved uret. Remmen er ikke lang nok til at kunne bruges om en tyk dragt, og der medfølger ikke remforlænger.

Til uret hører en pulsmåler af helt klassisk design, sort gummi, som monteres om brystet, med hudkontakt. Pulsmåleren kræver ikke at uret har kontakt til hud, som det kendes fra gamle pulsmålere, en stor fordel.

 

Interface

 

Interfacet styres gennem de 4 knapper Light, Mode, Start/Stop, Lap Reset.

 Start/Stop, Lap Reset bruges til at bladre gennem menuer, Light bruges som Godkend og Mode bruges som Annullér. Har man først fået dette princip indarbejdet, synes jeg uret er nemt at betjene.

Tallene er ret store, men i visse menuer står de måske lidt tæt.

 

Funktioner

Funktioner er inddelt i disse hovedgrupper

  • Clock: Ur, standard, med ekstra tidszone, vækkeur etc.
  • Dive: dybde, varighed, puls, vandtemperatur, alt logges til senere aflæsning. Se nedenfor, for gennemgang af disse funktioner.
  • Chrono: stopur med omgangstider
  • Timer: nedtællingsur
  • History: Log; tidligere dyk kan gennemses for tid, max dybde og puls.
  • Setup: indstillinger for alle de ovennævnte funktioner.

 

 

Jeg vil prøve at gennemgå de af urets funktioner, der er vigtige for mig som fridykker.

Dybdemåler er jo nok den vigtigste funktion. Som fridykkere dykker vi oftest langs en line med afmærkninger, men det er stadig rart at kunne se på uret, hvor dybt man er. Vi dykker altid med en bund-plade for enden af rebet, så man ikke kan komme dybere end den dybde man har bestemt sig for. I Fridyknings-konkurrencer er en vigtig del af dykket ”Free-fall”; efter vægtneutral dybde glider vi ned langs rebet med lukkede øjne, mod bundpladen. På et tidspunkt skal man forberede sig til vendingen ved bundpladen, og her er en dybdealarm et rigtig godt hjælpemiddel. OMER UP-X-1 har kun én dybde-alarm, og for mig er det et stort minus ved dette ur. Jeg er med Aeris F10 forkælet med tre dybdealarmer, så jeg ved 1) hvornår jeg starter freefall 2) hvornår jeg skal lave sidste mouthfill 3) når der er 5 meter til bundpladen. Jeg ville altså savne to af disse, men flere af mine venner siger, at for dem vil det ikke være noget problem.

Da jeg testede uret, forekom det mig, at dybdealarmen fortsatte med at alarmere mens jeg svømmede dybere end dén dybde alarmen var sat til. Dette var decideret irriterende, men jeg vil ikke påstå at det fortsætter længere ned; jeg havde desværre ikke mere dybde at prøve det af på.

Dybdemåleren viser dybden undervejs i dykket, og viser max. dybde, når dykket er afsluttet; uden brug af knapper. Og det er lige præcis sådan det skal være.

Derefter viser uret varigheden af forrige dyk, samt overfladetiden frem til næste, også udmærket.

Uret har mulighed for overfladealarm, noget som især undervandsjægere kan have stor glæde af. Det er en klassisk fejltagelse, som UV-jæger, at lave talrige korte dyk, med små pauser imellem. Dette giver dårlig restitution, er trættende, og sikkerhedsmæssigt en dårlig byttehandel. Det betyder også at man ikke når de dybder og bund-tider man gerne ville, så derfor bør man generelt have en overfladetid på mindst dykkets længde. Dette kan en overfladealarm være med til at sikre.

Uret kan også alarmere i intervaller på vej ned gennem dybderne, f.eks pr. 10 m. dette kan måske kompensere for den enlige dybdealarm.

Lyd

I alle dykkerure er det et problem at høre dybdealarmen. Tyk dragt hen over ørerne, manglende trykudligning, susen fra vandet kan betyde at man ikke hører alarmen. Derfor vælger mange at sætte uret tæt på øret, evt. indenfor dragten.

Jeg vurderer at Uret OMER UP-X1 har en lydstyrke der ligger over alle de ure jeg har prøvet gennem tiden, en klar fordel.

 

Puls Monitor

Uret har indbygget puls-måler, som også bliver logget sammen med dykket. Uret har cirka de samme features som Aeris F10, og så har man lige smækket en velfungerende pulsmåler oveni….-indenfor den samme pris. Ganske godt klaret.

Pulsen vises kontinuerligt under dykket, men loggen starter først med at ”optage” ved et dyk ved min. 1 m dybde. Man skal altså sørge for at ”starte uret op”, ved lige at dykke til bunden. Derefter kan pulsuret bruges til dybdedyk, overfladesvømning eller statiske dyk i overfladen.

 

Log

Loggen hentes via medfølgende data-kabel(USB), og efter en del bøvl med USB drivere fik jeg hevet data over i det program: Diver Master, som OMER har lagt ud til download på deres hjemmeside. Når først driverne er på plads, foregår alt ret simpelt.

Loggen snakker, så vidt jeg kunne se, ikke sammen med kendte online sports-loggere; Endomondo etc.

Men når man så får hentet sine data er det virkelig interessant at følge alle sine dyk med alle data. Diver Master giver mulighed for at gå ind og kigge på det enkelte dyk eller alle dyk foretaget i én session. Spændende at se, hvordan pulsen falder under et dybdedyk, efterhånden som kroppen begynder at spare på ilten.

 

Batteriskift kan tilsyneladende klares uden specialværktøj, ved at skrue bagpladen af med en mønt. Jeg vil dog til enhver tid anbefale at få batteriskift udført af en godkendt forhandler, som også kan foretage tryktest.

 

 

+

  • Datakabel medfølger, skal ikke tilkøbes
  • Pulsføler medfølger, skal ikke tilkøbes
  • Pulsmåling
  • Nydeligt design
  • Lav pris

-

  • Kun én dybdealarm
  • Logning starter først ved dyk

En Video siger ofte mere end 1.000 ord.

Test udført af Peter Dreier

Test af dropvest from Peter Dreier on Vimeo.

Test af Cayman ET Roller 85

Af: Marc Eskelund

 

Omer Cayman E.T. Roller er navnet på Omers nyeste skud på harpunstammen i 2013 og kulminationen af deres cayman aluminiumharpun serie. Det er, naturligvis fristes man til at sige, en rollergun, som pt. er trenden inden for harpuner, selvom disse har eksisteret i ganske lang tid.

 

 

Men det er der faktisk en god grund til, for med en rollergun får man mulighed for at indstille harpunen yderligere i forhold til en almindelig elastikharpun (her kan man normalt kun indstille elastikken i de 2-3 hakker eller sharkfins, hvor man fæstner wishbonen på spyddet). De ekstra indstillinger kommer ved at der for enden af harpunen er et lille hjul, så den lettere modificerede elastik også kan indstilles i flere hak på undersiden af harpunen. På Omer Cayman E.T. Roller er der derfor mulighed for at lade harpunen med 6 forskellige skudstyrker. Yderligere, så muliggør det en markant længere udtrukket elastik, hvilket kan gøre selv korte harpuner meget kraftige, og giver et markant længere træk i spyddet. Det er dog ikke helt problemfrit at lade harpunen, hvilket de mange indstillinger kunne indikere. Før kræves det at man lader elastikken på undersidens yderste hak, så man kan lade oversiden, hvorefter man så skal lade undersiden igen. Derfor er det lidt mere besværligt, og tager længere tid, end en almindelig elastikharpun. Det skal dog siges at med de 14mm elastikker, der fulgte med, var det super nemt at lade selve elastikkerne, selvom det kom til at efterlade mig med tanken om at man måske kunne få lidt mere kraft ved at påføre 16mm i stedet. Uanset, så var det dog en fornøjelse at skyde med harpunen, da rollergun opsætningen gør skuddet næsten rekylløst.

 

 

Harpunen er lavet i E.T.-modellens ’cuttlefish’ form, der gør det nem at bevæge sidelens i vandet, ligesom det indebærer at det er en railgun (E.T. står for ”Enclosed Track”, og er Omers railgunserie). Det er en open-muzzle railgun, hvor spyddet føres igennem et løb, der kun er åbent foroven til line og sharkfins. Dette betyder dog at man er tvunget til et spyd med sharkfins, hvilket, alt afhængig af præferencer, kan være godt eller dårligt. Jeg kan dog personligt tilføje at nu hvor Omer har valgt at lasersvejse deres sharkfins fast, så holder de bedre (jeg har selv byttet et ældre spyd ud, hvor den var kun var limet på).

 

 

Men sharkfins gør det dog oplagt at bruge dynema (meget kraftig snor) som wishbones, hvilket heldigvis også følger med som standard, og i modsætning til en almindelig E.T., der har små wishbones af stål. Alt i alt, er det en lækker harpun, med mange gode detaljer, men et lille kritikpunkt, som dog gælder for alle Omers Cayman harpuner, er at udover selve røret, så er stort set alt andet lavet i plastik. Jeg modtog min model ’opsat’, så jeg kan ikke fortælle med sikkerhed hvad der fulgte med, men det ser ud til at instruktionerne nu kommer på en DVD, at der medfølger specielle greb til begge hænder, længere ladeknob og noget line.

 

 

Med hensyn til ladeknobben, så har Omer med denne model valgt at påføre gummi på det yderste af denne – noget som der før i tiden var en ekstra del, hvilket i mine øjne er en kærkommen, og oplagt, modificering, der gør livet lidt lettere under ladningen. En anden ”nyhed” i forhold til andre Omer Caymans, er at spyddets barb nu peger nedad. Denne drejning kan jeg ikke helt fatte, ikke at det gør den store forskel, men nu kræves der fx en lille o-ring for at holde barben på plads, hvilket det lykkedes mig at smide væk lynhurtig. Ligesom den ved gennemskydning af fisk, kan komme til at sætte sig bag en af de tre sharkfins, hvorefter det er tæt på umuligt at få den tilbage til spidsen med tykke neoprenhandsker på.

Der har været skrevet lidt om at harpunen kan være næsetung, men det var ikke noget jeg lagde mærke til i høj grad. Personligt svømmer jeg med harpunen omvendt (det er lidt svært at beskrive), så det generede ikke mig. Muligheden for at blylodderne i næsen var blevet fjernet, er jo bestemt også muligt – det skal jeg ikke kunne sige.

Hvis man skal fremhæve nogle lidt kedelige sider af Cayman Roller ET, er det første, og mest oplagte, at det er en Cayman Roller ET. For ikke nok med det er en railgun, hvor spyddet kan sætte sig fast i railen, blive slidt osv., så er det tilmed en rollergun. Altså, den vil rigtig meget og bliver derfor også temmelig kompleks. Vi har altså med en harpun at gøre, der er meget langt fra det simple og funktionelle. Det simple som fungerer skide godt. Mest udtalt er dette i lineføringen, som kræver små slisker og holdere, mens linen sidder fast på spyddet i en lille ring. Dette fungerer okay, men det er bare besværligt i forhold til en almindelig europa-closed-muzzle-elastik-harpun.

 

Alt i alt, er Cayman Roller ET en rigtig fin rollergun, og har man lyst til at prøve sådan et, er det et helt fint køb, om end den ikke er helt billig. Er man forstået med at man får Omers plastik-domineret design, er harpunen et samspil mellem deres ET-railgun og en rollergun, som på trods af lidt besværligheder, faktisk spiller helt okay under vandet. Man får god kraft og mange muligheder for at indstille harpunen løbende mens man jager.

Plus:
Railgun
Super nem at lade
Mange indstillinger
Reduceret rekyl
Dynemawishbone

Minus:
Pris
Railgun
Meget plastik
Lineføring

 

Slutnote: Hvis man er nysgerrig efter yderlig diskussion og test af rollerguns, kan jeg anbefale Ultimate Spearfishing Magazines meget aktuelle artikel, hvor de sammenligner rollergun og almindelige (bluewater) harpuner. Det er altså ikke noget der umiddelbart har interesse for os herhjemme, men den giver nogle fine vinkler til emnet.


http://ultimatespearfishing.com/site/ultimate-guides/view/401/56/2013/10/16/The_Ultimate_Rollergun_Test

 

 

 

 

Anmeldelse: Riffe Euro Traveler 090 
Af. Rasmus Skovgaard
Billede: Riffe Euro Traveler 090 anmeldelse :Af Rasmus SkovgaardDa jeg for nyligt opgraderede på harpunsiden var ønsket en Riffe harpun. Har egentligt kun hørt godt om Riffe og må nu efter ca 20 dyk i forskellige maritime situationer nikke genkendende til alle roserne. Selve harpunen er meget enkelt bygget, træet er virkeligt smukt og alle beslag, triggermekanisme og plasticdele er robust bygget.Harpunen er dejlig nem at lade, takket være Riffes nye magnetladningssystem, MAG-TRACK, virkelig en hjælp når der er strøm eller uroligt vand.I vandet føles harpunen en smule tung og jeg måtte bruge begge hænder da jeg ellers blev træt i armen. Jeg har læst at dette problem kan løses med en lille prop i spidsen af harpunen, simpelthen mere opdrift.Harpunen sank også hurtigt så det er vigtigt med en snor fra bælte ell bøje til harpun, kan jo ellers blive en smule dyrt i længden:) Harpunen er utrolig lydløs ved affyring og rammer præcist det man skyder på.Traveler versionen kan skilles ad på midten, både harpun og spyd. Dette gøres hurtigt og nemt og der er kun to skruer der skal løsnes.Der har indtil videre ikke været problemer med at harpunen er todelt og de to stykker træ sidder som de skal, oven over og under vandet.Alt i alt en glimrende harpun, lidt tung i vandet men den udmærker sig på alle andre punkter.4 og en halv stjerne (ud af 5).
Da jeg for nyligt opgraderede på harpunsiden var ønsket en Riffe harpun. Har egentligt kun hørt godt om Riffe og må nu efter ca 20 dyk i forskellige maritime situationer nikke genkendende til alle roserne.
 
Selve harpunen er meget enkelt bygget, træet er virkeligt smukt og alle beslag, triggermekanisme og plasticdele er robust bygget. Harpunen er dejlig nem at lade, takket være Riffes nye magnetladningssystem, MAG-TRACK, virkelig en hjælp når der er strøm eller uroligt vand.
 
I vandet føles harpunen en smule tung og jeg måtte bruge begge hænder da jeg ellers blev træt i armen. Jeg har læst at dette problem kan løses med en lille prop i spidsen af harpunen, simpelthen mere opdrift.
 
Harpunen sank også hurtigt så det er vigtigt med en snor fra bælte ell bøje til harpun, kan jo ellers blive en smule dyrt i længden:) Harpunen er utrolig lydløs ved affyring og rammer præcist det man skyder på. Traveler versionen kan skilles ad på midten, både harpun og spyd. Dette gøres hurtigt og nemt og der er kun to skruer der skal løsnes.
 
Der har indtil videre ikke været problemer med at harpunen er todelt og de to stykker træ sidder som de skal, oven over og under vandet. Alt i alt en glimrende harpun, lidt tung i vandet men den udmærker sig på alle andre punkter.
 
4 og en halv stjerne (ud af 5)
 
 
Toolmaster.dk - Hjemmesider, webshops, søgemaskineoptimering, referencer & CMS hosting