SIMPEL FISKESUPPE

(Opskrift af Thomas Rode)

http://www.rodemaarbjerg.dk  og http://www.skodsborg.dk/spa-og-fitness/

 

Forret eller middagsret til 4 personer

 

1 lille torsk, fjæsing eller sej. Du skal bruge omkring 4 – 500 g ren filet. Får du den fileteret af fiskehandleren så bed om at få benene med

salt, friskkværnet sort peber og citronsaft.

 

2 – 3 spsk klaret smør

4 stk zittauerløg, pillede og skåret i fine både fra top til rod

1 porre, kun det hvide, som snittes i ringe. Brug det grønne til fiskefonden

1 fennikel, kvartet og befriet for stokken, derefter skåret i fine strimler

 

1 stk helt hvidløg, bagt i ovnen 1 time ved 120 grader. Pres herefter de bagte, bløde fed ud og mos dem

 

1 l fiskefond, kogt på benene fra de fisk der indgår i suppen*

1 bouquet garni

 

½ spidskål, befriet for stokken og de yderste seje blade, hvorefter bladene strimles fint

1 lille bundt bredbladet persille, omhyggeligt vasket, befriet for stænglerne og hakket groft

1 lille bundt dild, befriet for stænglerne og plukket groft

 

Fileter fisken og skær den i mindre stykker på skrå. Krydr stykkerne med salt og peber og dryp dem med citronsaft og stil dem i køleskabt .

Hak fiskebenene i mindre stykker og vask dem i koldt vand for at fjerne alle blodrester. Fjern gerne gællerne. Sæt benene over i en tykbundet gryde med de snittede grønne porretoppe og dæk netop benene med koldt vand, giv benene et opkog og skum omhyggeligt suppen af. Skru ned for temperaturen og småkog fiskefonden 20 minutter, hvorefter den sigtes.

Vask gryden af og sæt den over igen ved svag varme, med et par skefulde klaret smør.  Sauter heri porreringe, løg både og den fint snittede fennikel og lad dem falde sammen og karamellisere, ligesom man laver bløde løg. Tilsæt fiskefond og bouquet garni og små kog det hele 10 – 15 minutter, hvorefter bouquet garni’en fjernes. Smag suppen omhyggeligt til med de mosede hvidløg samt salt, peber og evt. lidt citronsaft. Kog suppen op og kom det snittede spidskål og persille i suppen.

Varm din ovn op til 180 grader. Smør dybe tallerkener og fordel fiskestykkerne heri og sæt tallerkenerne i ovne 2 – 3 minutter hvor efter den varme suppe hældes i tallerkenerne. Drys med plukket dild og server.

Perfekt som køkkenredskab til skaldyr. Østers knivens håndtag er lavet af 18/10 rustfrit stål og kniven er lavet af AISI 420 rustfrit stål og er en stærk og holdbar kniv klar til østers.

Køb, her!

 

Smart og lækkert serveringsfad. Serveringsfadet kan også bruges som tallerken. Her mødes kvalitet og design på en måde, som fremhæver enhver lækker ret.

Køb, her!

Nyhedsbrev fra Havfisk.dk