Sandartroulade med ostecreme

 

Sandartroulade:


Sandartfileter i passende størrelse uden ben og skind
Hakket spinat
Aromat
Salt & peber
Chili
Hvidløgspulver
Oregano
Olivenolie

Sandartfileterne flækkes med en skarp kniv så de kun hænger sammen i kanten og bredes ud. Hvis det er store fileter kan den tykke ende flækkes af 2 gange og derved blive 3 gange så bred.
Fileterne krydres og den hakkede spinat fordeles i et jævnt lag over hele fileterne.
Fileterne rulles sammen til roulader og låses med en madnål eller et par trætandstikker.
Rouladerne lægges i et ovnfast fad og overhældes med olivenolie. 45 - 50 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader.

Ostecreme:
30 g Smør
2 Spsk mel
3 Dl mælk
2 spsk Parmesanost
Salt & hvid peber

Smørret smeltes i en kasserolle og melet røres i til en smørbolle.
Mælken tilsættes lidt efter lidt under omrøring.
Parmesanost og krydderier tilsættes og cremen koges godt igennem under omrøring.

Serveres med durumbrød, stegte grøntsager (Wokblanding) og kartoffelrøsti.
Hvis det er til forret er det ikke nødvendigt med andet tilbehør end brødet.

 

Alt set hos Sportsbutikken.dk

Nyhedsbrev fra Havfisk.dk