Udskriv

 

 

Af Kasper

Dragten er testet følgende steder: Langeland, Østfyn og Djursland og Vesterhavet.
--------------

Citat: Omer Holo Stone 7 mm dragten blev forventningsfuldt udpakket og det indledende indtryk var klart positivt. Dragten markedsføres som den første dragt til at anvende 3D fotografisk print, hvilket for mig at se har afstedkommet en overordentlig fed dragt, med områder med knivskarpe detaljer, kombineret med mere tågede/udvandede områder.


Dragten virker utrolig lækker og gennemført, med opencell neopren, beklædt med en stærk, men samtidig meget smidig nylon overflade, forstærket loadingpatch på brystet, samt forstærkninger på knæ og albuer, hvilket for mit vedkommende er et must til den kystnære havørredejagt.


Dragten er dejlig nem at iføre sig, har en god pasform og sidder godt. Det eneste minus jeg umiddelbart kan finde ved dragtens pasform, er bæverhalen, der for mit vedkommende virker en anelse kort, hvilket faktisk på samtlige dyk, medførte en del "passen-til", førend dragten sad ordentlig omkring skridtet. Dette til trods, finder jeg Omer Holo Stone dragten i str. 6 rigtig komfortabel og til mine 185 cm og 96 kg, ser jeg ikke den store gevinst ved en målsyetdragt, når pasformen, bæverhalen til trods, er så god, som det er tilfældet med denne dragt.

 
Dragten kommer med traditionel "aqua-stop" ved håndled, ankler og ansigtet, hvilket jeg syntes er super godt. Det virker umiddelbart mere stivt end andre dragter uden, men Omer er lykkedes med at gøre dette, såvel som resten af dragten, dejlig blød og komfortabel. Endvidere giver det en super god tætsluttende dragt omkring ansigtet, og med det bløde aqua-stop, følger hætten enhver bevægelse af hovedet. Det lykkedes mig ikke, at få dragten til at lække omkring ansigtet, hvilket ellers ved andre dragter, har været en gene ved bestemte vinkler.

 
Omer Holo Stone er efter min overbevisning en lækker dragt og bestemt pengene værd - den er smidig, blød og utrolig komfortabel og selv efter et dyk på næsten 3 timer i 4,6 grader "varmt" vand, oplevede jeg ingen afkøling på kroppen.


Ovenstående kan i korte træk opsummeres til, at jeg bestemt vil anbefale dragten og den vil klart være med i overvejelserne ved næste indkøb af dragt.

---------------

 IKKE SPONSORERET ANMELDELSE. Dragt udlånt af Sportsbutikken.dk