EASYBLOG

  • Hjem
    Hjem Det er her du kan finde alle blogindlæggene fra hele siden.
  • Kategorier
    Kategorier Viser en liste af kategorier fra bloggen.
  • Tags
    Tags Viser en liste af tags som er blevet brugt i bloggen.
  • Bloggere
    Bloggere Søg efter din favorit blogger på denne hjemmeside.
  • Bloggrupper
    Bloggrupper Find din favorit bloggruppe her.
  • Log ind
    Login Login form

Det var en fredag aften..

Skrevet af - i Konkurrence - Trygon
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 8489
  • 0 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Af Aske Thvilum-Kannegaard

 

I foråret 2010 besluttede jeg mig for, at jeg ville i gang med at UV-jage. Et par af mine studiekammerater havde gjort det nogle år, men jeg havde aldrig selv prøvet det og havde derfor absolut nul erfaring.

Nogle gange skal man bare springe ud i tingene uden at tænke så meget over det, så jeg fandt Dankortet frem og tømte bankkontoen i bytte for et komplet sæt udstyr med tilhørende Wiseled Tactical lygte og hvad har vi ellers. Nu skulle der dælme natjages, og det var med et benhårdt sats på, at jeg rent faktisk ville synes om det..

 

Jeg blev ret hurtigt god til at få våddragten på, lade harpunen i bølgerne og generelt føle mig som en konge i vandet. At jeg så fik nappet én, og det var altså ÉN!! fladfisk hele den første sæson, fordelt på 15 ture omkring Århus-området og diverse steder på Djursland, ja det var sgu’ lidt af en hård start synes jeg. ”En nultur kan også være en god tur!” var jeg nødt til at sige til mig selv rigtig, rigtig mange gange..

 

Alle folk omkring mig sagde uafhængigt af hinanden; “Aske - det er en dårlig sæson i år”, “Aske - sidste år var der virkelig mange fisk”, “Aske - det bli’r bedre til næste år!”, og når tilpas mange mennesker siger det samme må der jo nok være noget om snakken, tænkte jeg, men kunne sidst på sæsonen lave et simpelt regnestykke på min ene 200 grams fladfisk, svarende til at ét kilo fisk i den sæson ville have kostet mig i omegnen af 50.000 kr., ift. min investering i udstyr. Dybt suk.

 

Lettere desillusioneret trådte jeg ned fra kongetronen og parkerede udstyret i kælderen omkring oktober måned, og så var det bare at vente på 2011-sæsonen, som jo ifølge de selvbestaltede eksperter omkring mig jo med garanti nok skulle blive god..

 

Tiden gik, og det blev slutningen af maj 2011. Vandet ramte en 13-15 grader og årets første tur stod for døren. Vi gik fire mand i vandet ved Saksild Strand lidt syd for Århus en fredag aften omkring kl. 22.30. Vandet var rimelig klart, og det var som om, at der nærmest allerede nu var mere liv i vandet end der havde været på noget tidspunkt hele den foregående sæson. Lækkert.

 

Jeg svømmede rundt i overfladen og så allerede efter kort tid nogle flade ligge på bunden og kigge op på mig, hvorfor jeg hurtigt fik prikket et par stykker med harpunen. Allerede på den første tur, havde jeg nu fanget mere fisk end HELE den første sæson. Den førnævnte skyhøje kilopris styrtdykkede allerede. God start! Følelsen af at være havets kongen var kommet tilbage!

 

Efter en halvanden times tid og yderligere fem flade begyndte jeg at småfryse, og jeg satte derfor kursen mod den lille badebro, hvor vi havde klædt om og stillet vores ting.

 

Det næste der nu skete var fuldstændig fantastisk!

 

Ud af ingenting og på omkring 3 meter vand, kom der pludselig en fisk svømmende under mig og lagde sig på bunden der lige skråt foran mig. Hvad det var for en var jeg ikke rigtig klar over, men det ændrede ikke på, at det næsten var for godt til at være sandt. Dog, min lygte var på nuværende tidspunkt blackoutet et par gange, og lyset forsvandt da også igen få sekunder efter jeg så fisken. Jeg tænkte vist noget i retning af “SATANS!!” (og det der var værre), underforstået hvor uheldig har man lige lov at være at miste lyset, når der nu endelig er en RIGTIG fisk i skyde-radius. Jeg valgte at ligge stille og flyde et minuts tid i overfladen i et desperat håb om, at lygten kunne samle et sidste skud strøm og at fisken stadig ville være der. Det var et langt minut, men da jeg tændte lygten, ja så lå fisken der stadig, stille og roligt der på bunden. Der var nu ikke så meget at tænke over, og følelsen af at pege, skyde og ramme var da nærmest også en ud-af-kroppen-oplevelse! Et decideret (og med mine egne beskedne ord) pletskud lige midt i ryggen. Et “lucky punch” som drengene siden har kaldt det. Det rører mig ikke! Jeg nakkede den fisk fair and square, og da jeg få minutter senere kom op af vandet og lagde svesken på disken, var der da også store øjne fra de tre andre. Det viste sig, at jeg havde skudt en multe i omegnen af 3 kilo. “Det er den største multe jeg nogensinde har set”, var de præcise ord fra min kammerat Martin. De ord er printet i min hukommelse.

 

Jeg var ikke sen til at få taget et billede af mig og min ret så fine fisk, og tror ikke jeg har følt mig så meget ovenpå i lang tid. Utroligt (og fedt!) at man som 30 årig stadig kan mobilisere den der lille-stolt-dreng-følelse. Ordene fra damen derhjemme ”jamen det er jo bare en fisk”, prellede også fuldstændig af. Man skal opleve den komplette oplevelse sådan noget er, for at forstå det!

 

 

 

Fisken røg på grillen allerede aftenen efter, og 6 personer fik al den fisk de kunne spise. Meget tilfredsstillende lige at kunne møde op med sådan en fætter, og ene mand brødføde folket

 

Fryseren derhjemme er siden blevet fyldt op med både flade, havørreder og andet godt, men multen den fredag aften i maj står klarest i hukommelsen, som fisken der gjorde mig til en rigtig uv-jæger..

Kommentarer

  • Du skal være logget ind på siden, for at kunne kommentere