EASYBLOG

  • Hjem
    Hjem Det er her du kan finde alle blogindlæggene fra hele siden.
  • Kategorier
    Kategorier Viser en liste af kategorier fra bloggen.
  • Tags
    Tags Viser en liste af tags som er blevet brugt i bloggen.
  • Bloggere
    Bloggere Søg efter din favorit blogger på denne hjemmeside.
  • Bloggrupper
    Bloggrupper Find din favorit bloggruppe her.
  • Log ind
    Login Login form

En lille anekdote fra en rookie :-)

Skrevet af - i Konkurrence - Trygon
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 8227
  • 0 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Af: Jimmy Jensen

Her kommer en lille anekdote fra en rookie :-)

Min historie er næppe på højde med de mange andre store og voluminøse fortællinger om mandens kamp mod den barske natur og Moby-Dick. Dog vil jeg mene, at på trods af min begrænsede erfaring og deraf få dyk, så byder min historie på lidt adspredelse og en snert af humor og en vis bitterhed.

 

Tid: 3. maj. 18.00-19.30 (1½ times dyk)

Sted: Grenaa, Østjylland - Ålebugten

 

Dykket var mit andet af slagsen og startede med den sædvanlige pinlig-gørelse og kamp med gummidragten. Det behøver vist ikke nærmere beskrivelse, jeg er sikker på de fleste kan nikke genkende til dette – man skal jo lære at kravle før man kan gå.

Dykket startede fint og det var en stor fornøjelse at kaste sig i bølgerne. Temperaturen var steget 2 grader siden jeg var i vandet sidst (fra 7 til 9 grader). Det første tegn på fisk var en død flad, så var linjen ligesom lagt ;)

 

Vi så et hav af flade, også mange i en rigtig stor og fin størrelse, de fik dog lov til at svømme videre. Jeg søgte primært efter hvarre, hvorfor jeg holdte mig lidt fra molen (den søgte min makker igennem på hele strækningen og så en del regnbuer).

 

Nu til turens højdepunkt og bitterhed. Jeg så pludselig en søtunge, på 5 meters dybde ca., tog sigte og skød! Bam, headshot! Mit første skud efter en fisk – og så tilmed lige i fjæset – stolt var jeg da.

Det gik så ikke bedre end at linen smuttede af spyddet og satte sig fast i bunden, jeg måtte derfor få styr på alt linen og tage dykket til bunden for at samle fangsten op. Den sad heldigvis fint fast og tog ikke flugten – den var desuden også godt død med spyddet i hovedet. Kampen gik derefter med at få den famøse tunge fast på bøjen (mega glat fætter!), viklet mig fri fra alt snoren, dels fra bøjen, men også harpunen… christ en kamp…

Efter snor-kampen svømmede jeg ind til land og sad tålmodigt og ventede på at min makker opdagede jeg var gået op.

Efterfølgende har jeg så fundet ud af, at det med søtunger vist er noget som flere hungrer efter. Så at jeg skulle få en så fin fisk på spyddet på mit andet dyk og at denne endda udgøre mit først bytte – ja det vist ik’ så ringe endda J

Da jeg på daværende tidspunkt var ret ny i sporten, og for den sags skyld stadig er det, så har jeg desværre ingen billeder af fangsten eller oplevelsen i vandet – der er rigeligt at holde styr på for en nybegynder, så den indre kameramand må vente lidt. Jeg kan dog informere at søtungen målte 32 cm. og vejede 342 g. I skal da heller ikke gå glip af et enkelt billede, så her har i billedet af den største torsk der til dato er set i havet omkring Djursland. Billedet er mit første forsøg på at iføre mig gummidragten….

 

Kommentarer

  • Du skal være logget ind på siden, for at kunne kommentere