Hummere er store matblå, blåsorte, grøn- til hvidlige, tibenede krebsdyr, som lever på dybt vand. Det ene par ben er omdannet til en stor klosaks i hver side af dyret. Den har to lange følehorn. Under halen sidder halefødderne. Hannens forreste halefødder er stive, og hunnens er bløde. Kan blive op til 75 cm lang og 4 kg tung, men bliver sjældent over 30 cm og 1 kg.

Levested og føde

Hummeren lever på klippe- eller algebevoksede stenrev på 2 til 40 meters dybde. Om sommeren lever den på lavt vand og om vinteren på større dybder. Er udbredt langs Norges kyster, rundt om De Britiske Øer ned langs kysten ind i Middelhavet og Sortehavet samt Nordafrikas kyst. Hummeren findes også langs vore kyster særligt i Skagerrak, det nordlige Kattegat og Limfjorden.

Hummeren er et bunddyr, der kun spiser om natten. Den lever af ådsler og bunddyr - også egne artsfæller. Hummeren er meget påvirket af temperaturen. Hvis vandtemperaturen kommer under 5°C, indtager hummeren ingen føde. Hvis temperaturen kommer over 20-22°C, dør hummeren. Tidspunktet for hummerens kønsmodning varierer, men i Skagerrak sker det, når den er 5-7 år gammel. Hummeren skifter skal hvert eller hvert andet år. For hannerne sker det i juli-august, og for hunnerne en måned senere. Efter skalskiftet finder parringen sted, hvis temperaturen vel at mærke er ca. 15°C, og vandet ikke er for brakt. Sæden overføres til en sædlomme hos hunnen, hvor den opbevares vinteren over, og først om sommeren et år senere sker gydningen og befrugtningen. De 5-40.000 æg klæbes til halefødderne og bæres der, til de klækkes 10-12 måneder senere. Larverne er pelagiske.

Mindstemål

Sæson

Hummer fiskes fortrinsvis om sommeren.