Find et hyggeligt sted til gildet
Vi er jo ikke alle sammen heldige at have adgang til en idyllisk hytte i den svenske skærgård, eller en skovsø lige uden for døren.
Men hvad gør vi så? Det kan lade sig gøre at holde krebsegilde indenfor, hvis man kan leve med masser af skaller på gulvet. Men en have, et stykke fortov eller en baggård er at foretrække:
- Det rart at være i naturen, men det handler frem for alt om at hygge sig med sine venner og spise dejlige krebs. Krebsegilde er en sjov og social ting, så først og fremmest handler det om indstilling fremfor beliggenhed.
Spis ost til
Nøjagtig som med en klassisk dansk julefrokost, så ledsages festmåltidet af rigelige mængder alkohol. Prøv evt. en dildakvavit og lys lager.
Som tilbehør serverer man typisk knækbrød med Prästost, Västerbottenost, eller måske en fyldig tærte med ost. Men har man ikke lige adgang til de svenske oste, så er faste, lagrede oste á la Vesterhavsost helt klart gode. Derudover kan du servere grøn salat og urtedressing.
- Selvom krebsene er stjernerne blandt retterne, så har tilbehøret en praktisk funktion, så man får lagt en fyldig bund.
Pynt bordet - og dig selv
Pynt bordet op med, hvad du har af festligt pynt, lys og kulørte lamper. Hvis du ikke har små hatte med krebsemotiv liggende, så kan man lave dem selv.
Og måske vigtigst: Husk hagesmækker. De er ikke bare praktiske, når krebse-stykker flyver rundt,
- Det har altså sin charme at se voksne mennesker i fint tøj og hagesmæk!
Syng løs
Intet krebsegilde uden en sang!
Uanset hvordan ens sangkundskaber er, skal man minimum have en svensk sang med, og der er ’Helan Går’et must. Ud over at få afsløret din bordherre og -dames vokale kundskaber, så får den også snapsen til at glide ned.
- Ligesom med en dansk julefrokost, så bliver man ikke ved i særlig lang tid, hvis man sluger sin snaps hver gang. Derfor kan det være en god idé at knække den over.